switchingfrekvensen

Switchingfrekvensen er den frekvens, hvormed de vigtigste skiftedeler i en switch-mode-strømforsyning eller inverter skifter tilstand. Den styres af reguleringssløjfen og bestemmes af styringen; typer inkluderer pulsbredde-modulation (PWM) og pulsfrekvens-modulation (PFM), eller kombinationer dérimellem.

Effektivitet og størrelse: Øget switchingfrekvens fører til mindre magnetiske komponenter og filtre, hvilket sænker fysiske dimensioner og omkostninger. Samtidig øges skifte-tab i strømstyrenheden og EMI, hvilket kan forringe effektiviteten og kræve bedre køling og EMC-tiltag. Lavere frekvenser giver lavere tab og EMI, men kræver større og dyrere filtre og induktorer. Mange moderne regulatorer anvender adaptiv eller burst-mode-funktioner, der justerer frekvensen efter belastningen for at optimere effektiviteten.

Anvendelser og typiske værdier: I DC-DC-konvertere til computere og bærbare enheder ligger switchingfrekvenser ofte i området hundreder kHz til omkring 1 MHz; ældre designs kan være lavere. Store motorstyringer og industrielle invertere opererer ofte lavere frekvenser, men nogle små højfrekvente enheder findes også. Valg af frekvens er en kompromisafvejning mellem effektivitet, størrelse, pris og elektromagnetisk kompatibilitet (EMC).