smittevej

Smittevej er den sti, et patogen følger fra en smitsom vært til en modtagelig vært, og bestemmer hvordan en infektion spreder sig i en befolkning. Begrebet bruges i epidemiologi og folkesundhed til at forstå og afbøde overførsel og til at planlægge foranstaltninger som vaccination, håndhygiejne og isolation.

Direkte smitteoverførsel sker ved direkte kontakt mellem en infektiøs person og en modtagelig person, for eksempel ved fysisk kontakt eller seksuel kontakt. Vertikal smitte kan overføres fra mor til barn under graviditet, fødsel eller amning.

Indirekte smitteoverførsel sker via mellemmænd som kontaminerede overflader (fomitter), forurenet mad eller vand, eller gennem inficerede redskaber og apparater. Vektoroverførsel via insekter eller dyr er også en vigtig vej.

Dråbesmitte beskriver overførsel via store dråber ved hoste eller nys, som ofte giver smitte ved tæt kontakt. Luftbåren smitte (aerosoler) sker via mindre partikler, som kan være hængende i luften og transportere patogenet over længere afstande eller tid. Nogle patogener kan have både dråber og luftbåren egenskaber.

Andre veje inkluderer fækal-oral smitte og blod-borne overførsel. Smittevejene varierer mellem patogener og påvirkes af miljøforhold, værtens immunitet og tæthed i befolkningen. At kortlægge smittevejene hjælper med at målrette forebyggelse, som håndhygiejne, ventilation, isolation og vaccination.