skrivecyklusser

Skivebaserede lagringsmedier, især NAND-flash i SSD'er, har en begrænsning i, hvor mange gange data kan skrives og slettes. Begrebet skrivecyklusser beskriver levetiden for hukommelsescellerne og påvirker datasikkerhed og ydeevne over tid.

Endurance måles typisk i program-ud-slet-cyklusser (P/E-cyklusser) og suppleres af metrikker som TBW (terabytes skrevet) og DWPD (drive writes per day). Moderne SSD'er bruger wear leveling til at fordele skriverier jævnt over cellerne og dermed udskyde nedbrydningen.

Forskellige NAND-teknologier har forskellige forventede cyklusser: SLC har højst levetid, ofte omkring 50 000–100 000 P/E, MLC omkring 3 000–10 000, TLC omkring 1 000–3 000 og QLC omkring nogle hundrede til omkring 1 000 cyklusser. Tallene varierer med producent og belastning.

Disse tal er ofte estimater og påvirkes af brugsmønster og miljøforhold. Temperatur, tilfældige skriveoperationer vs sekventielle, og dataretention spiller en rolle i den faktiske holdbarhed.

For at forlænge levetiden anvendes teknikker som wear leveling, garbage collection, over-provisioning og fejlkodning (ECC). Over-provisioning giver ekstra plads til skrivninger og hjælper med at udjævne belastningen; ECC korrigerer fejl og forbedrer dataintegritet.

Fremtiden ser ud til at bringe højere endurans gennem 3D NAND, forbedrede controllere og alternative hukommelsesmetoder. For mange brugere er skrivecyklusser en vigtig faktor ved valg af lagringsmedie i skriveintensive applikationer som servere, videoproduktion eller store datasæt.