selskabslovgivningen

Selskabslovgivningen er den del af dansk ret, der regulerer oprettelse, ledelse og opløsning af virksomheder. Den fastlægger regler for, hvordan selskaber dannes, hvilke selskabsformer der findes, og hvordan ejernes rettigheder og pligter, bestyrelsens og direktionens beføjelser afgrænses, samt regler for større virksomhedstransaktioner og kapitalændringer.

De mest almindelige selskabsformer er aktieselskab (A/S) og anpartsselskab (ApS). Selskabsloven indeholder bestemmelser om kapitalforhold, overdragelse af kapitalandele og ansvar ved ledelsen og ejerne, ligesom den fastlægger regler for ændringer i ejerforhold og selskabets opløsning. Den giver også rammer for kapitalforhold, beslutningsprocesser og selskabets registrering.

Styringsstrukturen i danske selskaber består som regel af en generalforsamling, hvor aktionærer eller medejere mødes for at træffe beslutninger; i de større selskaber er der ofte en bestyrelse og en daglig ledelse. Selskabsloven fastlægger de grundlæggende regler for generalforsamlingens beslutninger, bestyrelsens ansvar og ledelsens beføjelser, samt krav til loyalitet og forsigtighed i ledelsen.

Årsrapport og revision: Selskaber skal udarbejde en årlig regnskab og en årsberetning. Små virksomheder kan have lempede krav til revision, mens større og børsnoterede selskaber normalt skal have en gennemgået eller revideret regnskab og revision.

Registrering og tilsyn: Erhvervsstyrelsen fører Central Business Register (CVR) og sørger for, at ændringer registreres korrekt. Tilsyns- og sanktionsmekanismer håndhæves gennem selskabslovgivningen og tilknyttede regler.

Selskabslovgivningen arbejder tæt sammen med andre regler, herunder årsregnskabs- og revisionsloven, insolvensloven og konkurrencelovgivningen, og ændringer vedtages af Folketinget.

---