røttesystemer

Røttesystemer er den del af en plante, der ligger under jordoverfladen og fungerer som forankring samt som primær optagelsesvej for vand og næringsstoffer. De består af en eller flere hovedrødder og et netværk af laterale rødder samt rodhår, som sammen øger jordkontakt og absorberingsareal. Rødder kan også lagre næringsstoffer og spille en rolle i plantens modstandskraft over for stressfaktorer.

Der findes forskellige typer røttesystemer. En taprødderystem har en primær rod, der vokser dybt ned og giver stærk forankring og mulighed for næringsoplagring (som i mange dicotyledoner). Fibrousrødderystemet består af mange lige stærke rødder tæt ved jordoverfladen og ses ofte hos monocotyledoner som græsser. Adventive rødder kan dannes fra stilk eller blade og giver fleksible tilpasninger i forskellige habitater. Der findes også specialiserede røddertyper som luftrødder hos mangrover og støtte-/prop-rødder hos visse træarter.

Rødder udvikles gennem zoner: rodcap beskytter meristem, zone for celledeling, zone for elongation og zone for differentiering. Rodhår udvider absorptionsfladen og gør næringsoptagelsen mere effektiv. Lateral rødder forgrener og udvider det jordiske fokus for optagelse. Nogle rødder har sekundære funktioner som opbevaring, lagring af kulhydrater eller iltning gennem porøse væv.

Økologisk er rødder centrale for rhizosfæren og samspillet med jordmikroorganismer. Mykorrhizasammensætninger forbedrer fosforoptagelse, mens nitrogenfikserende bakterier i visse bælgplanter lever i rodknolde. Røttesystemer påvirker jordstruktur, vandbalance og biodiversitet og har stor betydning i landbrug og naturforvaltning.