relæbeskyttelse

Relæbeskyttelse er et system i elektriske kraftsystemer, der består af beskyttelsesrelæer, måleudstyr og kommunikation samt afbrydere. Formålet er at registrere fejl eller unormale tilstande og isolere den berørte del af nettet for at forhindre skader på udstyr, reducere nedetid og sikre person- og maskinsikkerhed.

Et beskyttelsesrelæ overvåger måleværdier som strøm, spænding og faseforskydninger og sender udløsningssignaler til bryderne. For at opnå selektivitet og hurtig afkobling kræves passende indstillinger af tidskurver og rækkevidde samt koordinering mellem relæer i netværket.

De mest almindelige beskyttelsesprincipper er overstrømsbeskyttelse, differentialbeskyttelse, afstandsbeskyttelse (impedansbaseret), jordfejlbeskyttelse samt frekvens- eller ROCOF-beskyttelse. Ofte kombineres flere principper i en eller flere enheder for at opnå pålidelighed og selektivitet.

Anvendelsen dækker transmissions- og distributionsnet samt industrielle anlæg. Standarder og praksis omfatter IEC 60255 for måle- og beskyttelsesrelæer, IEC 61850 for substationsautomation og kommunikation samt IEC 60870-5 for telekontrol og SCADA-integration.

Moderne relæbeskyttelse er ofte digital eller solid-state og integreret i automationssystemer som SCADA og substation-automation. Der lægges vægt på hurtig kommunikation, korrekt koordinering og cybersikkerhed samt test og verifikation gennem fabrikstest, feltprøver og commissioning.