reguleringsplanen

Reguleringsplanen, ofte omtalt som reguleringsplanen, er et bindende planlægningsinstrument i Danmark som fastlægger anvendelse og rammer for et afgrænset areal. Den bestemmer hvor bygninger kan placeres, hvilke anvendelser der er tilladt (bolig, erhverv, offentlige formål osv.), samt regler for højde, etagepotentiale, afstande, parkering, vej- og stifadresser, friarealer og infrastruktur.

Lovgrundlag og ansvar ligger i Planloven, og reguleringsplanen udarbejdes typisk af kommunen og vedtages af kommunalbestyrelsen. Den kan være en del af kommunens samlede planværktøj, og den kan ændres eller præciseres efter behov. Processen inkluderer normalt udarbejdelse, offentlighed og høring, behandling og endelig vedtagelse, hvorefter planen er bindende for offentlige myndigheder og private.

Indholdsmæssigt består reguleringsplanen af både reguleringskort og planbestemmelser. Reguleringen kan indeholde bestemmelser om bebyggelsestæthed, bygningshøjder, afstande til skel, adgangsforhold, trafikale løsninger, krav til grønne områder og eventuelle særlige hensyn som kulturarv eller miljø. Den er dermed mere detaljeret end de overordnede planer og har direkte virkning i byggesager og ejendomstransaktioner.

Reguleringsplanen danner grundlaget for byggetilladelser og projektering i det afgrænsede område. Den kan revideres, hvis byudviklingen ændrer behovene, og ændringer følger samme offentlige proces som vedtagelsen. Planens endelige formål er at sikre forudsigelighed, sammenhæng og en kontrolleret udvikling af arealerne.