regenereringscykler

Regenereringscykler er cykliske processer i biologiske væv, hvor skadede eller ældede celler og væv erstattes eller genetableres. Generelt følger regeneration en række faser: en inflammatorisk fase, en celleproliferationsfase hvor stam- eller progenitorceller deler sig, og en remodelleringsfase hvor det nyopbyggede væv modnes og integreres med omgivende væv.

Forskellige væv har forskellige regenerationsmønstre. Leveren er et klassisk eksempel på høj restitutionskapacitet, idet betydelige dele af organet kan regenereres efter delvis resektions. Hud og tarmepitel har konstant celleturnover og løbende regenerering. Knoglevæv gennemgår remodelleringscyklusser mellem nedbrydning og opbygning.

Ikke alle væv regenererer fuldt ud; nervevæv og det voksne hjertemuskulatur udviser begrænset regeneration og kan danne arvæv i stedet for fuld funktionel genopbygning. Regenerationskapaciteten er aldersafhængig og påvirkes af helbred, ernæring og det lokale cellemiljø samt signalveje som Wnt og Notch i nogle væv.

Praktisk forskning i regenereringscykler ligger til grund for regenerativ medicin og vævsteknologi, herunder stamcellebehandling, biomaterialer og strategier til at modulere vævsmiljøet. Forståelse af cyklussernes dynamik hjælper med at udvikle terapier, der fremmer funktionel restitution og reducerer arvævsdannelse.