projektiler

Projektiler er genstande, der affyres gennem luften eller rummet. I militære og sportslige sammenhænge omfatter de kugler, granater, pile, darts og missiler. Mange projektiler er konstrueret til at følge en bestemt bane for at maksimere rækkevidde, præcision, stabilitet eller den ønskede effekt ved kontakt. De deles normalt op i ubestyrrede projektiler, der følger en balistisk bane, og styrede projektiler, der anvender sensorer og styreflader til at justere kursen.

Drivkraft og konstruktion varierer efter type. Skydevåben og artilleri bruger kemisk energi frigivet af propellanter til at accelerere et projektil; den udvidende gas skubber det ud af løbet. Missiler og nogle artillerigranater har deres egen drivkraft, såsom raketter eller jetmotorer, og kan indeholde sensorer og guidance-systemer til at nå et mål. Stabilisering opnås ofte ved spin, som tilføres gennem rifling i løbet eller ved hjælp af finner (stabilisatorvinger).

Flyvningen påvirkes af aerodynamik og tyngdekraft. Modstand (drag) reducerer hastigheden; stabilisering og bæreevne kan påvirke banen. Den ballistiske koefficient er et mål for et projektils effektivitet mod modstand. Ved kontakt med et mål afhænger de terminale ballistiske effekter af fart, masse, form og materiale; typiske udfald omfatter deformation, fragmentering og gennemtrængning.

Historisk har projektiler udviklet sig fra kaste sten og træpile til metalliske projektiler og granater efter opfindelsen af krudt. I det 20. og 21. århundrede skete en hurtig udvikling af styrede projektiler, præcisionsammunition og hyperhøje hastigheder. I dag bruges projektiler i sport, jagt og forsvar, og deres design styres af fysik, sikkerhed og lovgivning.