profileringstools

Profileringstools er softwareværktøjer, der bruges til at måle og analysere ydeevnen til computerprogrammer og -systemer. Formålet er at forstå, hvor tiden og ressourcerne anvendes, identificere flaskehalse og hjælpe med optimering og skalerbarhed. Profilering kan udføres under udvikling, test og senere i drift og kan fokusere på CPU-tid, hukommelse, tråd-synchronisering og I/O.

Der findes forskellige typer profileringsværktøjer. CPU-profileringsværktøjer måler, hvor meget tid der bruges i forskellige funktioner eller metodekald og kan levere call graphs eller flame graphs. Hukommelsesprofileringsværktøjer overvåger tildelinger og hukommelseslækkager. Tråd- og synkroniseringsprofilering undersøger konkurrence og låseforhold. I/O- og netværksprofileringsværktøjer analyserer ventetider og dataflow til og fra diske eller netværk.

Profilering kan udføres via instrumentation, hvor koden sættes med probes og målepunkter, eller via sampling, hvor værktøjet periodisk tager statistikker om programudførelse. Instrumentering giver ofte detaljerede data men øger overhead; sampling er lettere og mindre indgribende. Output kan omfatte kaldeoversigter, grafiske flame graphs, hukommelsesfordelinger og topområder, der viser de mest omkostningsfulde funktioner.

I praksis bruges profiling som en del af udviklingsworkflowet: at producere en baseline, køre reproducerbare workloads, identificere hotspots, optimere og sammenligne resultatet, ofte som en del af kontinuerlig integration. Profilering understøttes på tværs af sprog og miljøer gennem en række værktøjer og IDE-integrationer.

Profileringstools er centrale i optimering af software og systemydelse, men kræver bevidst håndtering af overhead og repræsentativiteten af målingerne.