opstandelse

Opstandelse er et dansk ord, der primært betegner handlingen at komme tilbage til livet eller at bringe noget tilbage til livets tilstand. Ordet dannes af opstå, som betyder at rejse sig, og suffikselsen -else, der danner et navneord for en proces eller tilstand. I bred anvendelse kan opstandelse derfor referere til genoplivning, genopståen eller en ny begyndelse for personer, ting eller ideer efter en periode med død eller svaghed.

Religiøs betydning: I kristen teologi betegner opstandelse dødes fysiske opstandelse eller opstandelsen ved endetidens dom. Den mest fremtrædende reference er Jesu Kristi opstandelse, som betragtes som bekræftelsen af Guds løfte om liv efter døden og som grundlag for håbet om menneskets endelige frelse. I dansk religiøs og teologisk skrift anvendes termen konsekvent i sammenhæng med den kristne troslæres opstandelsesforståelse og med senere udlægning af den generelle opstandelse af de troende.

Uden for religiøse sammenhænge kan opstandelse bruges metaforisk om revitalisering eller genoplivning af en kultur, en tradition eller en bevægelse efter en periode med tilbagegang. I sådanne sammenhænge er ordet ofte mere poetisk eller retorisk; for konkrete politiske oprør eller civile udbrydelser anvendes normalt opstand eller oprør udtryk i dansk.