opdagelsesrejse

Opdagelsesrejse betyder en rejse med formål om at opdage hidtil ukendte områder, kulturer eller videnskabelige forhold. Begrebet sættes ofte i forbindelse med den europæiske opdagelsestid i 1400- og 1500-tallet, men det omfatter også senere ekspeditioner og moderne udforskning på jord, til havs og i atmosfæren og rummet. En opdagelsesrejse kan være drevet af ønsket om handelsruter, ressourcer, religiøse eller politiske motiver, eller af ren videnskabelig nysgerrighed.

Historisk set kolliderede og kombinerede opdagelsesrejser teknologiske fremskridt og kortlægning. Navigationsværktøjer som kompasset, astrolabiet og senere sekstanten, samt forbedrede skibe som karavanser eller feugiat, gjorde længere ture mulige. Ruter bragte europæiske nationer i kontakt med Afrika, Indiens kyst, Østen, Amerika og Polynesien. Berømte figurer omfatter Vasco da Gama, der åbnede søvejen til Indien, Christoffer Columbus, Ferdinand Magellan og James Cook, hvis ekspeditioner udvidede verdenskortet betydeligt.

Resultaterne af opdagelsesrejserne var blandede. De førte til omfattende udveksling af varer, teknologier og plantearter, samtidig med at de bidrog til kolonialisme, konflikter og betydelige ændringer for oprindelige samfund. Videnskabelig viden om geografi, biologi og kultur blev udbygget, men ofte under store menneskelige omkostninger.

I moderne brug omfatter opdagelsesrejse også videnskabelige ekspeditioner, natur- og rumforskning samt længere menneskelige og teknologiske fællesprojekter, der søger nye fronter og forståelse.