omkostningskurver

Omkostningskurver er grafer der viser sammenhængen mellem en virksomheds omkostninger og den producerede mængde (output). De mest almindelige kurver er samlede omkostninger (TC), variable omkostninger (VC) og faste omkostninger (FC). Samlede omkostninger er summen af faste og variable omkostninger for en given mængde. Gennemsnitlige omkostninger opgøres som ATC = TC / Q, AVC = VC / Q, og AFC = FC / Q, hvor Q er output. Marginalomkostningen MC viser ændringen i TC ved produktion af én ekstra enhed: MC = ΔTC/ΔQ.

Kostkurvernes typiske form afspejler relationer mellem input og output samt teknologi. I kortsigtet er nogle omkostninger faste (FC), mens VC og TC varierer med Q. AFC afskrives, når output stigere, fordi faste omkostninger spredes over flere enheder. MC, AVC og ATC kan stige med stigende output som følge af faldende marginaleffektivitet. Marginalomkostningen krydser AVC og ATC ved deres minimum.

I den lange periode er alle omkostninger variable, og LRAC (langtidsgennemsnitlige omkostninger) beskrives ofte som en nedre grænse over SR-omkostningskurverne og viser stordriftsfordele eller -ulemper. Kostkurver er også påvirket af teknologi og inputpriser, hvilket kan ændre hældning og placering.

Anvendelser af omkostningskurverne omfatter beslutninger om ønsket output, prisfastsættelse og break-even-analyser. Begrænsningerne skyldes antagelser som konstant teknologi og ceteris paribus, hvilket betyder at resultater kan ændre sig ved ændrede omstændigheder.