næsehule

Næsehulen er det luftfyldte rum inde i ansigtsskallen, der udgør den øvre del af åndedrætssystemet. Den strækker sig fra næseåbningen og bagud gennem choanae til svælget og er forbundet med bihulerne (paranasale sinuser). Næsehulen er delt i to halvdele af næses septum.

Den indvendige overflade består mest af respiratorisk slimhinde med flimmerhår og gobletceller, som producerer mucus. Øverst findes lugteepitel, som rummer lugteceller og giver sanseindtryk af lugt. Næseslimhinden får forsyning fra talrige blodkar, hvilket hjælper med at varme og fugte den indåndede luft.

Conchae (inf erior, middle og superior) øger overfladearealet og skaber luftstrøm, hvilket forbedrer opvarmning, fugtning og filtrering af partikler. Mucociliær clearance transporterer mucus og indkapslede partikler mod svælget til synkning.

Næsehulen spiller også en rolle i stemmens resonans og i lugtesansen. Den er forbundet med bihulerne og giver drænage og luftudveksling til disse rum. Forbindelsen til svælget gør det muligt at udligne tryk og fjerne slim fra næseslimhinden.

Klinisk er næsehulen relevante ved tilstande som rhinitis (allergisk eller infektiøs), næsepolypper, deviated septum og bihulebetændelse. Næseblod (epistaxis) kan opstå ved nedsat blodkarrenes integritet eller traumer til slimhinden.