nitrogenforbindelser

Nitrogenforbindelser er kemiske forbindelser, der indeholder nitrogenatomer. De spænder fra diatomisk kvælstof i atmosfæren til komplekse organiske nitrogenforbindelser i levende organismer. Nitrogen har oxidationstilstande fra -3 i ammoniak til +5 i nitrat, og N2 i atmosfæren er en meget stabil, trippelbundet gas, som er svær at reagere med under almindelige betingelser. Sammen udgør disse forbindelser vigtige dele af jordens biogeokemiske kredsløb og moderne industri.

Uorganiske nitrogenforbindelser omfatter ammoniak (NH3) og ammoniumioner (NH4+), nitritter (NO2-) og nitrater (NO3-), samt nitrogenoxider som NO, NO2 og N2O. Ammoniak fremstilles industrielt ved Haber-Bosch-processen og bruges som råmateriale i gødning og i kemisk produktion. Nitritter og nitrater er nøglekilder til næring i jord og vand, men overskud kan medføre eutrofiering. Forbrændingsprocesser danner NOx, der er vigtige både som forurening og klimafaktorer.

Organiske nitrogenforbindelser omfatter aminer (R-NH2), amider (R-CO-NH2), nitriler (R-CN) og nitroforbindelser (R-NO2) samt heterocykliske nitrogenholdige forbindelser som pyridin og imidazol. Nitrogen er en udbredt del af biologisk materiale og spiller en central rolle i proteiner, nukleinsyrer og mange metaboliske processer.

Betydning og anvendelser: gødning som ammoniumnitrat og urea (carbamid), sprængstoffer (nitroglycerin, nitratbaserede forbindelser), samt syntetiske polymerer og farmaceutiske forbindelser. Miljøaspekter inkluderer NOx og nitrater, der bidrager til luftforurening og eutrofiering. Håndtering af nitrogenforbindelser kræver passende sikkerhedsforanstaltninger på grund af toksicitet, korrosivitet og reaktivitet.