netværkstilgængelighed

Netværkstilgængelighed er graden af, at et netværk eller en netværkbaseret tjeneste er tilgængelig og funktionsdygtig for brugerne, når den er nødvendig. Det er en central kvalitetsegenskab i it-drift og telekommunikation og afhænger af både netværksinfrastruktur og applikationslag.

Måling og nøgletal: Tilgængelighed måles normalt som andelen af tilgængelig tid over en given periode. Nedetid tæller udenfor planlagt vedligeholdelse. Almindelige metrikker er MTBF, MTTR og MTTF. En udbredt måleenhed er oppetidsprocent, f.eks. 99,9% (tre ninede) eller 99,999% (fem ninede).

Hvordan det opnås: Høj tilgængelighed opnås gennem redundans, failover, lastbalancering og geografisk distribueret infrastruktur samt robuste overvågningssystemer og proaktive vedligeholdelsesrutiner. Netværksdesign med flere kommunikationsveje og leverandørdiversitet hjælper med at sikre tilgængelighed, mens overvågning og alarmer muliggør hurtig fejlrettelse. SLA’er definerer forventet tilgængelighed og responstider mellem udbyder og kunde.

Det er vigtigt at skelne mellem netværkstilgængelighed (netværksniveau) og applikations- eller service-niveau tilgængelighed. For at opnå høj tilgængelighed bruges ofte metoder som VRRP/HSRP, BGP-multi-homing, redundant DNS og DDoS-beskyttelse. Planlægning af drift, DR-planer og regelmæssig test af failover er centrale.

Betydning: Netværkstilgængelighed påvirker brugeroplevelse, forretningsdrift og overholdelse af aftaler og regulatoriske krav. En veldefineret strategi for tilgængelighed er derfor en central del af it-governance og infrastrukturdrift.