moduleringindeksen

Moduleringindeksen er et mål for omfanget af ændringer i et bærebølge signal forårsaget af et modulerende signal. Den beskriver hvor kraftigt et signal påvirkes af modulation og er central for forståelsen af moduleringstypernes egenskaber, linearitet og spektrale konsekvenser. I almindelig tale bruges moduleringindeksen til at beskrive hvor tæt man er på fuld modulation, og den påvirker både dæmpning, sidebånd og udstrækning af båndbredden.

For amplitude modulation (AM) er moduleringindeksen normalt betegnet m og angivet som forholdet mellem den modulerende signalets peakamplitude Vm og bærebølgens amplitude Ac: m = Vm/Ac. En anden almindelig form er m = (Amax - Amin)/(Amax + Amin), hvor Amax og Amin er envelopeens højeste og laveste niveauer. 0 ≤ m ≤ 1 svarer til ikke-til-målt overmodulation, mens m > 1 medfører overmodulation og forvrængning samt betydelig ændring i spektret.

I frekvens- og fasesmodulation anvendes beta som moduleringens indeks. For fasesmodulation er beta den maksimale faseafvigelse i radianer (β = Δφ_peak). For frekvensmodulation defineres beta som forholdet mellem den maksimale frekvensafvigelse Δf og moduleringsfrekvensen fm: β = Δf / fm. Store værdier af beta giver et bredere spektrum og mere omfattende sidebånd.

Anvendelse og måling: Moduleringindeksen bruges til at vurdere lineæritet, dæmpning og demodulationsforhold i udstyr. Den påvirker signalets båndbredde og kvalitet; utilstrækkelig eller overdreven modulering fører til forvrængning og nedsat ydeevne. Målinger kan ske ved at analysere envelope og sidebånd eller ved at måle frekvens- og faseafvigelser afhængigt af moduleringstypen.