lysbølgelængden

Lyspølgelængden, ofte betegnet λ, er afstanden mellem to på hinanden følgende bølgetoppe i elektromagnetisk stråling i et bestemt medium. I vakuum defineres λ som c/f, hvor c er lysets hastighed i vakuum, og f er frekvensen. Når strålingen trænger ind i et medium med refraktivt indeks n, n > 1, nedsættes hastigheden til v = c/n, og bølgelængden ændres til λ = v/f = λ0/n. Frekvensen forbliver konstant gennem mediet.

Det synlige område ligger cirka fra 380 til 750 nanometer. Farverne spænder fra violet omkring 380–450 nm via blå, grøn og gul til rød omkring 620–750 nm. Udover synligt lys findes infrarødt og ultraviolett stråling; fotonenergien er givet ved E = h f = h c / λ.

Refraktivt indeks varierer med bølgelængden, hvilket fører til dispersion og forskellig hastighed for forskellige λ. Dette ligger til grund for, at hvide lys kan adskilles i farver i en prisme og for forskellige egenskaber ved optiske fibre og linser.

Anvendelser og måling: Væsentlige bølgelængder anvendes i spektroskopi, farveanalyse og laser-teknologi. Måling af lysets bølgelængder udføres med spektrale instrumenter som spektrometre og interferometre, og standarder for industri og videnskab fastsættes ofte i nanometer eller andre passende enheder afhængigt af område.