luftpermeabilitet

Luftpermeabilitet er et mål for, hvor let luft kan strømme gennem et materiale eller gennem en konstruktion. Den afspejler porøsitet, porestørrelse og fordeling samt tykkelse og overfladeegenskaber. I bygningsrelaterede sammenhæng påvirker luftpermeabilitet energiforbrug, indeklima og fugthåndtering. Høj permeabilitet kan føre til uønsket ventillation og varmetab, mens lav permeabilitet giver bedre tæthed, men kræver passende ventilation for at undgå fugtproblemer og skimmel.

Luftpermeabilitet måles typisk ved at påføre et trykforskel over prøven og måle luftstrømmen. I tekstilbranchen måles det ofte som luftstrøm pr. areal ved et bestemt tryk og rapporteres i enheder som cm3/(cm2·s) eller L/(m2·s). For byggematerialer og hele konstruktioner rapporteres normalt som m3/(h·m2·Pa) eller som antal luftskifter pr. time ved en reference tryk (for eksempel ACH50 ved 50 Pa). Prøvninger gennemføres med passende måleapparatur, såsom tekstilpermeabilitetsinstrumenter eller blower door-systemer til hele byggerier.

Faktorer der påvirker luftpermeabiliteten inkluderer porestørrelse og åbenhed, porøsitet, tykkelse, materialets sammensætning og eventuelle belægninger eller tætningslag. Valg af materialer og konstruktion søger ofte en balance mellem tilstrækkelig permeabilitet for komfort og tilstrækkelig tæthed for energi- og fugtkontrol.

Anvendelserne spænder fra bygningsdesign og energieffektivitet til tekstildesign og membraner til filtrering eller beskyttelse. Luftpermeabilitet er derfor central i standarder og praksisser relateret til både indeklima og termisk ydeevne.