kørebanen

Kørebanen er den del af en vej, som er beregnet til køretøjs trafik. Den udgør den asfalterede eller belagte overflade, som biler, lastbiler og motorcykler kører på, og adskiller sig fra fortovet og eventuelle cykelstier. Kørebanen er normalt hovedtrækket i vejen og kan være opdelt i baner ved hjælp af vejmarkeringer.

Struktur og mærkning: På kørebanen findes linjemarkeringer som centerlinier, veinbanemarkeringer og kantlinier. Banerne hjælper trafikanterne med at holde korrekt afstand, vognbaner og overhalinger. Bredden på en kørebanebane varierer efter vejkategori og hastighedsdesign.

Regulering og brug: Trafikreglerne gælder primært på kørebanen og omfatter hastighed, vigepligt, afvikling af trafik og overhalingsregler. I egne områder kan kørebanen indeholde reserverede baner, som busbaner eller højtbefordelte baner, der har særlige regler og tider.

Design og vedligeholdelse: Kørebanen konstrueres til at modstå forventet trafikbelastning og temperaturvariationer, med hensyn til dræning og rullestofmodstand. Den vedligeholdes løbende for at udbedre huller, vejslid og frost-/tø- skader og for at bevare sikker færdsel.

Variant og relation til andre veiformer: Langs kørebanen findes ofte tilstødende farbare områder som parkeringsbaner, cykelbaner og busbaner. På større vejsystemer kan der være flere kørebaner i hver retning, adskilt af midterrabatten eller med en fysisk afgrænsning.

Udvalgt bemærkning: Begrebet anvendes i dansk vejterminologi og svarer i funktion til det engelske carriageway. Betegnelsen beskriver den del af vejen, som er for køretøjs træk og ikke til gang, cykling eller parkering.