kulturforringelse

Kulturforringelse er et begreb, der bruges i dansk offentlig debat til at beskrive en oplevet nedgang i samfundets kulturelle niveau, kvalitet eller særpræg. Begrebet anvendes af kulturkritikere, politikere og kommentatorer, der forbinder ændringer i kunst, sprog, uddannelse og hverdagskulturelle praksisser med tab af kulturel vitalitet.

Oprindelse og anvendelse: Udtrykket har rødder i debatter om modernisering, globalisering og massekultur. Det bruges på tværs af politiske og intellektuelle spektra, men forbindes ofte med bekymringer om bevarelse af national eller regional kulturarv og høj kultur i stedet for masseunderholdning.

Typiske argumenter fra dem, der bruger begrebet, omfatter: en gradvis nedbrydning af høj kultur og traditionelle kunstart; homogenisering gennem globale medier; fald i sproglig rigdom og litterær kvalitet; og en opfattelse af, at kulturelle institutioner som biblioteker, museer, teatre og kunstundervisning ikke længere prioriteres.

Kritikere af begrebet hævder, at det er subjektivt og præget af nostalgisk forestilling om en fortidig 'guldalder'. De påpeger, at kultur er dynamisk og under konstant forandring og fornyelse, og at globalisering kan føre til positive former for kulturudveksling og større tilgængelighed. De advarer mod at definere kvalitet udelukkende ud fra popularitet eller at bruge begrebet som instrument til eksklusion.

Vurdering af kulturforringelse er udfordrende, fordi kulturel kvalitet er flertydig og værdibaseret. Vurderinger baseres ofte på delindikatorer som deltagelse i kulturinstitutioner, biblioteksbesøg, salg af bøger og streaming af musik og film, men sådanne mål fanger ikke hele kulturel værdi.

Relaterede begreber omfatter kulturel udvikling, kulturarv, globalisering og kulturpolitik.