knoppdannelse

Knoppdannelse beskriver en form for vækst og forplantning hvor en ny struktur, en knop, dannes som en udvækst af en moderindivid og senere kan udvikle sig til en selvstændig enhed eller til en ny del af organismen. Begrebet bruges bredt inden for biologi til at beskrive flere forskellige fænomener, der har knopper som grundelement, herunder aseksuel formering hos nogle organismer og almindelig vækst i planter.

I gær og visse svampe er knoppdannelse en form for aseksuel formering. En knop dannes som en lille udvækst på modercellen, vokser i størrelse og afsnøres derefter som en dattercelle. Processen er ofte lokaliseret og styret af mobilisering af cytoskelet og vækstzoner ved cellemembranen, og den resulterende population kan vokse hurtigt under gunstige forhold.

Hos planter refererer knoppdannelse til udvikling af knopper, som kan ligge i knudepunkter eller som latent vækstkapaciteter i skud eller rødder. Disse knopper kan senere bryde dormanced og udvikle sig til nye skud eller blomster. Væksten styres af en kombination af hormoner som auxin og cytokininer, miljøsignaler og vækstens arvelige programmer. I planteudplantning og vækstkultur udnyttes ofte kontrollérbare forhold for at fremkalde knoppdannelse og øge multiplexering af planter.

I dyr som hydra og visse andre snyltere kan knoppdannelse også forekomme som en reproduktionsform, hvor et nyt individ udvikler sig fra en knop på forælderen og senere adskilles.

Knoppdannelse er altså et bredt begreb der dækker flere mekanismer af knopdannelse og udvækst, der fører til vækst, fornyelse eller reproduktion på tværs af livsformer.