klimatilpasninger

Klimatilpasninger er de handlinger og strategier, som samfund, organisationer og myndigheder anvender for at reducere sårbarheden over for klimaforandringer og øge modstandsdygtigheden over for konsekvenser som varmebølger, kraftig nedbør, oversvømmelser, tørke og stigende havniveau. Formålet er at minimere skader, beskytte liv og ejendom samt opretholde vigtige samfundsfunktioner og økonomisk aktivitet.

Tilpasningsindsatsen inkluderer både strukturelle og ikke-strukturelle foranstaltninger. Strukturelle foranstaltninger omfatter fysisk infrastruktur som dæmninger, vandforsyningsløsninger, flood barriers og anlæg til afledning af vand. Ikke-strukturelle foranstaltninger omfatter ændrede by- og arealplaner, forbedrede beredskabsprocedurer, forsikringsmodeller, betalings- og incitamentsordninger samt oplysnings- og varslingstjenester.

Naturbaserede løsninger og grønne løsninger spiller også en væsentlig rolle, eksempelvis bevarelse og restaurering af vådområder, skove og grønne tage, der kan reducere risiko og samtidig give køling og øget biodiversitet.

Klimatilpasninger anvendes på tværs af sektorer som vandforvaltning, landbrug og fødevaresikkerhed, sundhed, by- og infrastrukturudvikling, energi og økosystemservice. Planlægning og politisk rammeværk omfatter risiko- og sårbarhedsvurderinger, landespecifikke tilpasningsplaner, samt integration i nationale og lokale budgetter. Internationale rammer som UNFCCC og Paris-aftalen understreger behovet for tilpasning som en del af klimapolitikken.

Udfordringer omfatter usikkerhed om fremtidige klimascenarier, finansiering, datatilgængelighed, retfærdighed og behovet for lokal inddragelse og evaluering af resultater.