klassestørrelser

Klassestørrelser betegner typisk antallet af elever i en klasse under en undervisningsperiode. I mange landes uddannelsessystemer beskriver tallet størrelsen af en klasse i grundskolen og videregående uddannelser, og nogle gange måles også elev-til-lærer-forholdet som en mere generel indikator for ressourcer og undervisningskapacitet. Der kan være forskel mellem fag, aldersgrupper og undervisningsformer, og tallene kan variere mellem kommuner, skoler og endda mellem årgange.

Effekter på læring og resultater er genstand for forskning og debat. Generelt viser studier, at mindre klasser kan have positive effekter, især for yngre elever og elever med særlige behov, men effekterne er ofte små og afhænger af undervisningens kvalitet, lærernes erfaring og tilgang. Omkostningerne ved at reducere klassestørrelser er høje, hvilket får beslutningstagere til at overveje alternative tiltag som målrettet smågruppearbejde, differentieret undervisning og videreuddannelse af lærere som måder at øge læringsudbyttet uden store klasseændringer.

Variationer og politikker findes på tværs af lande og regioner. Mange uddannelsessystemer har fastsatte retningslinjer eller mål for gennemsnitlig klassestørrelse og/eller maksimale klassemål, mens andre overlader dimensioneringen til kommuner, skoler eller enkelte undervisere. Forskelle kan også være mellem grundskole, ungdomsuddannelse og erhvervsfaglig uddannelse.

Måling og fortolkning af klassestørrelser kræver tydelighed omkring begreberne. Klassestørrelse refererer normalt til antallet af elever i en given klasse, mens elev-lærer-forholdet beskriver, hvor mange elever den enkelte lærer understøtter. Begge tal kan ændre sig over tid og i løbet af skoleåret, hvilket påvirker hvordan data bruges i policy og evaluering.