kirtlerne

Kirtlerne er organer i kroppen, der producerer og udskiller forskellige stoffer til kroppens funktioner. Disse sekret kan være hormoner, enzymer, slim eller væsker, som udskilles enten til blodbanen, til overflader eller til hulrum i kroppen, afhængigt af kirtlens type.

Der findes hovedsageligt to kirteltyper: endokrine og exokrine kirtler. Endokrine kirtler udskiller hormoner direkte til blodet og påvirker målorganer fjernt fra kirtlen. Exokrine kirtler udskiller sekret gennem udførselsgange til en overflade eller et hulrum, f.eks. spytkirtler, svedkirtler og mave-tarmsystemets kirtler.

Nogle kirtler er blandede og har både endokrine og exokrine funktioner. Eksempler er bugspytkirtlen, der udskiller fordøjelsesenzymer (exokrint) og hormoner som insulin og glukagon (endokrint). Kirtlernes struktur varierer fra unicellulære kirtler som bægerceller til multicellulære kirtelsamlinger med særlige udførselsgange og sekretoriske enheder (acini).

Kirtlernes aktivitet styres af nervesystemet og hormonsystemet gennem feedbackmekanismer, og deres sekret spiller en central rolle i stofskifte, fordøjelse, temperaturregulering og vækst. Sygdomme i kirtlerne kan føre til forstyrrelser i disse processer, for eksempel diabetes som følge af manglende eller mismatchet insulinproduktion, eller hypothyreose og hyperthyreose som følge af for lav eller for høj thyreoideahormonproduktion.