kildepraksis

Kildepraksis omfatter de metoder og regler, der bruges til at håndtere information fra andre kilder i skriftlig formidling og forskning. Formålet er at sikre troværdighed, gennemsigtighed og reproducérbarhed samt at give korrekt kredit til idéer og data, der ikke er ens egne.

Centrale begreber: kildeidentifikation (forfatter, titel, årstal, udgiver, udgivelsessted), kildetype (primær, sekundær) og kontekst. Forskellige discipliner og institutioner anvender forskellige referencestile, fx APA, Harvard, Chicago, Vancouver eller MLA; det er vigtigt at kende og overholde den relevante stil og dens regler for citering og referencer.

Processen består af at finde kilder, vurdere troværdighed og relevans, registrere nøjagtige oplysninger, citere eller parafrasere med korrekt kildeangivelse og til sidst samle en litteraturliste.

Etik og rettigheder: undgå plagiat, angiv kilder korrekt, og vær opmærksom på ophavsret. Længere citater bør bruges sparsomt og markeres tydeligt, hvis det kræves af stilen.

Praktiske råd: brug referencehåndteringsværktøjer som Zotero, Mendeley eller EndNote for at holde styr på bibliografiske oplysninger; gem DOI’er og URL’er; noter sidetal for citater; og sørg for ensartet anvendelse af valgte referencestile.