kildehenvisningen

Kildehenvisningen er et grundlæggende element i akademisk skrivning. Den gør det muligt at identificere og lokalisere de kilder, som teksten bygger på, og at give ophav til data, ideer og citater. Formålet er at kreditere forfattere, understøtte påstande og sikre læseren mulighed for verificering, samtidig med at man undgår plagiering.

En kildereference består typisk af to komponenter: en henvisning i teksten (in-text citation) og en fuld post i en litteraturliste eller referenceliste. Den eksakte form varierer efter stilguide og disciplin. De mest udbredte stilarter omfatter APA, MLA, Chicago og Vancouver, og i dansk-nordisk brug tilpasses ofte de lokale krav. For online kilder tilføjes normalt URL eller DOI, og nogle stile kræver dato for adgang. Denne struktur kan også omfatte fodnoter eller slutnoter, der giver supplerende oplysninger eller kilder ved siden af den primære reference. Uanset formålet bør kilderne være komplet og præcis, så læsere lettere kan finde originalkilden. En konsekvent anvendelse gennem hele dokumentet er vigtigt for troværdighed og gennemsigtighed.

Praktiske bedste praksisser inkluderer nøjagtig gengivelse af oplysninger, korrekt citering af direkte citater med sidehenvisning, og ordentlig parafrasering uden at ændre kildens mening. Dokumentér alle kilder, vær opmærksom på ophavsret og integrer referencehåndteringsværktøjer eller stilguides, der er godkendt af institutionen.