kapitalbindingen

Kapitalbindingen beskriver den del af firmaets kapital, der er låst i aktiver, som ikke hurtigt kan omsættes til kontanter. Det omfatter blandt andet varebeholdninger, tilgodehavender hos kunder og investeringer i anlægsaktiver (maskiner, bygninger) som endnu ikke er afskrevet eller som forventes at blive anvendt over længere tid. Kapitalbindingen står i modsætning til likvide midler og kontanter.

Årsager og omfang: Høje lagerbeholdninger, længere kundetilgodehavender, og længere gennemløbstider i produktion eller projekter kan øge kapitalbindingen. Sæsonudsving og kapitalintensive brancher bidrager også. Efterhånden som kapitalbindingen vokser, stiger virksomhedens behov for finansiering og påvirker likviditeten.

Indvirkning: Kapitalbindingen reducerer likviditeten og øger behovet for finansiering, hvilket kan medføre højere finansieringsomkostninger og påvirke evnen til at håndtere uforudsete udgifter eller nedtændinger i driften. Den påvirker også rentabiliteten gennem kapitalomkostninger og kapitalens afkast.

Måling og styring: Nøglebegreberne inkluderer arbejdskapital (forskellen mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld), lageromsætningshastighed, gennemsnitlig debitors betalingsfrist og cash conversion cycle. Disse målinger hjælper med at vurdere, hvor hurtigt kapitalen kan omsættes til kontanter.

Styring: For at reducere kapitalbindingen anvendes metoder som forbedret lagerstyring (just-in-time), optimeret debitorstyring og kreditpolitik, bedre forhandlinger med leverandører, leasing eller outsourcing af kapitaltunge aktiviteter samt generel kapital- og likviditetsstyring.

---