interosseøse

Interosseøse, eller interosseøse strukturer, betegner typisk noget mellem to knogler. I anatomi bruges udtrykket om to hovedtyper: membraner mellem lange knogler og intriske muskelgrupper mellem metakarpalknoglerne, som kaldes interossei.

Membrana interossea antebrachii er en fibroud fibrede membran mellem radius og ulna i underarmen. Den stabiliserer radioulnare led og hjælper med at videregive kræfter mellem hånd og overarme. Membranen har tilhæftningssteder for mange underarmsmuskler og virker som en syndesmosis, der begrænser sammenbevægelse mellem de to knogler under bevægelse og belastning.

Der findes også en membran mellem tibia og fibula i underbenet, membrana interossea cruris. Denne interosseøse membran bidrager til stabiliteten af tibiofibulær led og har betydning for belastningsfordeling og bevægelse i underbenet og fødderne. Skader eller løsrevne fibre i denne membran kan være del af høj ankelforstyrrelse og kan påvirke stamme- og ankelstabilitet.

Interossei musklerne i hånden består af fire dorsale interossei og tre palmar interossei. De ligger mellem de indbyrdes metakarpals og hjælper med fingeradduktion og abduktion: dorsale interossei abducerer fingrene fra midterlinjen, mens palmar interossei adducerer fingrene mod midtlinjen. Innervationen til interossei-musklerne kommer overvejende fra den ulnare nerve (dybe gren), og de fungerer i tæt samarbejde med andre intriniske håndmuskler for finmotorik og grebsstyrke.

Klinisk relevans inkluderer ulnar nervepåvirkning, som kan svække fingeradduktion og -abduktion, og skader relateret til membranerne, især i forhold til belastningsoverførsel og stabilitet i arm og ben. Etymologisk stammer termen fra latin interossesus, mellem knogler.