indgangsspænding

Indgangsspænding er den spænding, der påføres et elektronisk kredsløbs input. Begrebet beskriver forholdet mellem de to inputterminaler og bestemmer i høj grad, hvordan kredsløbet reagerer på signaler eller forsyning. Indgangsspænding kan være vekselstrøm (AC) eller jævnstrøm (DC) og måles i volt (V). I praksis bruges termen både om signalsniveauet ved et input og om den spænding, en enhed kræver som forsyning.

Der skelnes ofte mellem indgangsspænding og udgangsspænding. Indgangsspænding refererer til spændingen, der kommer ind i en blok, f.eks. et sensormodul, en forstærker eller en analog-til-digital konverter (ADC). Udgangsspænding beskriver derimod spændingen, som blokken leverer videre til næste trin eller til belastningen. Mange enheder har specificerede spændingsområder og kan kun håndtere indgangsspændinger inden for bestemte grænser uden forstyrrelser eller beskadigelse.

Egenskaber, der er vigtige for indgangsspændingen, inkluderer indgangsimpedans eller indgangsmodstand, rækkevidde for signalniveauer (f.eks. spændingsspan, fuldscale), og eventuelle grænser for common-mode niveauer. Beskyttelsesfunktioner såsom overspændingsbeskyttelse, ESD-sikring og klippere kan påverke, hvordan indgangsspændingen håndteres ved ekstreme værdier.

Måling og specificering af indgangsspænding findes i enhedsdatablade og kredsløbsdesign. Det omfatter typiske spændingsområder, tolerancer og driftstemperaturer. Eksempler er indgangsspænding til en ADC (f.eks. 0–3,3 V) eller forsyningsindgang i en strømforsyning (f.eks. 230 V AC).