højreaktivitet

Højreaktivitet beskriver en stor tilbøjelighed hos et stof til hurtigt at indgå i kemiske reaktioner. Det handler ikke kun om hvor hurtigt en bestemt reaktion forløber under givne betingelser, men om hvor sandsynligt det er at stoffet ændrer sine bindinger eller danner nye forbindelser. Højreaktivitet ses ofte hos radikale arter, stærkt oxiderende stoffer og visse metaller, som reagerer spontant eller ved små ændringer i omgivelserne.

Faktorer, der påvirker højreaktivitet, omfatter elektronkonfiguration og elektronegativitet, ioniseringsenergi og stabiliteten af de mulige produkter. Stoffer med ubundne elektroner eller let absorberede elektroner, små molekyler og molekyler med svage bindinger har ofte høj reaktivitet. Termodynamiske drivkræfter (om dannelsen af mere stabile produkter) og kinetiske forhold (lav aktiveringsenergi eller let tilgængelige mekanismer) spiller også en central rolle. Desuden påvirkes reaktiviteten af temperatur, tryk, opløsningsmiddel og tilstedeværelsen af katalysatorer eller inhibitorer.

Eksempler på højreaktive forhold omfatter fluor (F2) og andre halogene gasser, som reagerer med en bred vifte af stoffer, og alkali-metaller som natrium og kalium, der reagerer voldsomt med vand. Hydroxylradikalet (OH•) er ekstremt reaktivt og har stor betydning i atmosfærisk kemi og forbrændingsprocesser. Risiko og sikkerhed er centrale hensyn ved håndtering af højreaktive stoffer, hvilket kræver kontrollerede betingelser og passende beskyttelsesforanstaltninger.