hærdelsen

Hærdelsen er betegnelsen for processen hvor et materiale bliver hårdere gennem ændringer i dets mikrostruktur eller gennem deformationer. Begrebet anvendes især om metaller, særligt stål, og dækker termiske processer samt mekaniske og overfladebehandlinger.

Den mest udbredte form i industrien er varmebehandling af stål. Ved hærdning opvarmes stålet til omkring austenisering og afkøles hurtigt i vand eller olie, hvilket danner martensit og øger hårdheden. For at reducere sprødhed gennemføres ofte temperering efter hærdningen for at opnå en bedre kombination af hårdhed og sejhed.

Overfladehærdning involverer at gøre kun overfladen hårdere, mens kernen forbliver sej. Eksempler er karburering og nitrering. Arbejdsbetinget hårdning opnås gennem deformation, f.eks. ved koldformning eller anden belastning, der øger dislokationsaktiviteten og dermed overfladisk hårdhed.

Hårdhed måles med standardtest som Rockwell (HRC), Vickers (HV) eller Brinell (HB). Resultaterne giver et mål for slidstyrke og holdbarhed. Hærdelse giver generelt forbedret slidmodstand og længere levetid for værktøj, komponenter og maskiner, men kan øge risikoen for sprødhed hvis ikke parametrene vælges omhyggeligt. Derfor kombineres hærdning ofte med temperering og valg af passende legeringer for at opnå ønsket balance mellem hårdhed og sejhed.

Se også: varmebehandling, overfladebehandling, materialevidenskab.