hælprik

Hælprik er en blodprøve udtaget fra hælen hos en nyfødt som led i neonatal screening. Prikken foretages normalt i de første døgn efter fødslen, og blodet opsamles på et lille filterpapir (ofte kaldet Guthrie- eller Whatman-papir). Papiret tørrer og sendes til et laboratorium til analyse.

Formålet er at opdage medfødte stofskiftesygdomme og andre tilstande, der ikke er umiddelbart synlige ved fødslen, så tidlig behandling kan iværksættes og alvorlige følger kan forebygges. Metoderne og omfanget af screening varierer mellem lande, men den grundlæggende idé er universel: at give nyfødte en chance for bedre behandlingsudfald gennem tidlig opsporing. Hælprikkens historie rækker tilbage til midten af det 20. århundrede med Guthrie-testen for phenylketonuri; siden da er screening udvidet til en længere liste af tilstande i mange lande.

Når prøverne er analyseret, følger ofte opfølgende test og rådgivning for familien ved behov. Fordelene ved hælprik er afgørende forbedringer i behandlingsudfald og livskvalitet for mange tilfælde. Begrænsningerne omfatter risiko for falske positive eller falske negative resultater, behov for bekræftende afklaringer og smerte ved selve prøvetagningen. Generelt er hælprik en central komponent i moderne neonatal sundhedspleje og offentlige screeningsprogrammer.