hukommelsesfodaftryk

Hukommelsesfodaftryk er den mængde hukommelse et program eller en proces anvender under udførelsen. Det omfatter både den hukommelse, der er fysisk i brug (resident set size, RSS), og den tildelte hukommelse (virtuel størrelse, VSZ). Fodaftrykket ændrer sig over tid og afhænger af data, arbejdsbelastning og kørselstid.

Måling og begreber: RSS angiver faktisk brugt fysisk hukommelse, mens VSZ viser den samlede tildelte adresseplads. Forskelle mellem private og delte sider, samt eventuel sideudskiftning, påvirker tallene. På systemniveau kan også det samlede fodaftryk måles. Typiske værktøjer inkluderer ps, top/htop, samt profileringsværktøjer som Valgrind eller perf.

Faktorer, der påvirker fodaftrykket: datastrukturer og størrelsen af inddata, algoritmer, programmeringssprog og runtime (herunder garbage collection), hukommelsesfragmentering, caches og memory pools. I containere og virtuelle maskiner spiller hukommelsesbegrænsninger og ressourcepolitik en vigtig rolle, og kontrol af fodaftrykket bliver en del af optimeringsprocessen.

Optimering og praksis: Mål reduktion gennem mere hukommelseseffektive datastrukturer, streaming af data, kompression, præallokering og off-heap-lagring hvor relevant. Profilering og løbende overvågning hjælper med at identificere lækager eller unødvendig retention og muliggør justering af konfigurationer og ressourcetildelinger.

Faldgruber og overvejelser: VSZ kan inkludere delt hukommelse og kan give et misvisende overblik, mens RSS ikke fanger sideudskiftning. Sammendagen er, at hukommelsesfodaftrykket er centralt for ydeevne, skalerbarhed og ressourcestyring i systemer og applikationer.