halogenförbindelse

En halogenförbindelse er en kemisk forbindelse, der indeholder et eller flere halogenatomer. Halogenerne er grundstofferne i gruppe 17 i det periodiske system, som omfatter fluor (F), klor (Cl), brom (Br), jod (I) og astat (At). Disse atomer har en tendens til at danne kovalente bindinger med andre atomer, herunder carbon, hvilket resulterer i en bred vifte af organiske og uorganiske halogenförbindelser.

Organiske halogenförbindelser, også kendt som alkylhalider eller arylhalider, er karakteriseret ved, at halogenatomet er bundet til et carbonatom. Disse forbindelser spiller en vigtig rolle i organisk kemi og finder anvendelse som opløsningsmidler, pesticider, kølemidler og som byggesten i syntesen af mange andre organiske molekyler. Eksempler inkluderer chloroform (CHCl3) og vinylchlorid (C2H3Cl).

Uorganiske halogenförbindelser omfatter salte, hvor et halogenatom danner en ionisk binding med et metal. Eksempler er natriumchlorid (NaCl), almindeligt bordsalt, og kaliumiodid (KI). Disse forbindelser er ofte opløselige i vand og har en række industrielle og biologiske anvendelser. Halogenförbindelser kan variere betydeligt i deres fysiske og kemiske egenskaber afhængigt af, hvilket halogen der er til stede, og hvilke andre atomer de er bundet til. Nogle er meget reaktive, mens andre er stabile. Miljøpåvirkningen af visse halogenförbindelser, især dem der indeholder chlor og fluor, har ført til reguleringer for deres produktion og anvendelse.