grundvandsakkumulering

Grundvandsakkumulering betegner processen, hvor vand oplagres i jordens porøse lag og grundvandsmagasiner gennem infiltration fra nedbør, floder, søer og kunstige tilførsler. Begrebet dækker både den kortsigtede oplagring i det umættede zone og den længerevarende akkumulation i det mættede magasin, som udgør grundvandsressourcen.

Processer som infiltration, perkolation og lagring styres af geologi, jordtyper, topografi og klimatisk nedbørsmønster. Sandede og kalkholdige formationer har generelt højere permeabilitet og større kapacitet til akkumulation end lerede lag. Vegetation, arealanvendelse og menneskelig afvanding påvirker også, hvor hurtigt og hvor meget vand når grundvandsmagasinerne.

Grundvandsakkumulering er central for drikkevandsforsyning, landbrug og økosystemer, idet den opretholder baseflow i vandløb og fugtighed i vådområder. Overvågning foretages ved pejlinger, boringer, geofysiske metoder og modellering, som estimerer oplagringskapacitet, oppumpningsmuligheder og genopladningsrater.

Trusler mod akkumulationen omfatter overpumpning, forurening fra pesticider og næringsstoffer, arealinddragelse samt ændringer i nedbørsmønstre på grund af klimaændringer. Beskyttelse omfatter bæredygtig udnyttelse, kunstig reetablering af nedsivning, konservering af oplande, regulering og langvarig overvågning for at sikre recharge og kvalitet.