forsøgsperson

Forsøgsperson (eller menneskelig deltager) er en person, der deltager i videnskabelige undersøgelser eller menneskelige kliniske forsøg med det formål at teste nye behandlinger, medicinsk udstyr eller adfærdsinterventioner. Deltagelsen bygger på frivillighed og informeret samtykke, hvilket indebærer klare oplysninger om formål, procedurer, potentielle risici og mulige fordele, samt rettigheden til at afbryde deltagelsen uden konsekvenser.

Forskning indhentes og godkendes af etiske instanser såsom etiske komitéer eller IRB’er, som vurderer, at fordelen ved forsøget opvejer risiciene, og at deltagers fortrolighed og sikkerhed kan opretholdes. Deltagere er beskyttet af databeskyttelseslove og protokoller til risikominimering. De har ret til at få information om resultater og til støtte, hvis der opstår bivirkninger; de har også ret til at trække sig når som helst.

Typer af forsøgspersoner findes inden for medicinske kliniske forsøg, psykologiske eksperimenter og evaluering af produkter eller udstyr. Rekruttering sker via klinikker, forskningsinstitutioner eller offentlige annoncer, og deltagerudvælgelsen afspejler inklusions- og eksklusionskriterier som alder, helbred og risiko.

Historisk har Nürnbergkoden og Helsinki-deklarationen etableret grundlæggende etiske principper for menneskelig deltagelse i forskning, senere suppleret af nationale regler og internationale standarder til beskyttelse af forsøgspersoners rettigheder og velfærd.