forsyningsmønster

Forsyningsmønster betegner den måde, varer og tjenesteydelser er tilgængelige for en befolkning eller et marked, og hvordan forsyningen flyder gennem produktions-, distributions- og handelsnetværk. Det beskriver både rumlige og tidslige mønstre for levering: hvor varer produceres, hvordan de transporteres, og hvornår de når frem til slutbrukeren.

Mønsteret bygges af faktorer som geografi, infrastruktur, befolkningstæthed, sæsonvariation, økonomisk aktivitet og handels- og reguleringsforhold. Det omfatter valg af produktion og lagring, distributionscentre, transportører og detailkanaler samt politiske rammer, som påvirker tilgængelighed og leveringstid. Resiliens og sårbarhed over for forstyrrelser som vejr, prisudsving eller forsyningsafbrydelser er også centrale elementer.

Typologisk kan forsyningsmønstre være centraliserede eller decentrale; hub-og-spoke-netværk kontra direkte leverancer; samt strategier som just-in-time eller reservebeholdning. Analyse af mønsteret anvender målinger som servicegrad, dækningsgrad, leveringstid, lagerbeholdning og omkostninger samt netværksbaserede værktøjer som GIS og efterspørgselsprognoser for at få indsigt i effektivitet og sårbarhed.

Anvendelser omfatter planlægning af byer og infrastruktur, energiforsyning, fødevaresikkerhed, sundhedssektoren og katastrofeberedskab. For eksempel kan et regionalt fødevareforsyningsmønster baseres på centrale lagre og regionale distributionscentre, der fordeler varer til detailhandlere via optimerede ruteplaner.

Se også: forsyningskæde, logistik, distribution, urban planlægning.