forkerteprioritering

Forkerteprioritering beskriver processen hvor beslutningstagere tildeler tid, penge og personalressourcer til aktiviteter der ikke bedst understøtter organisationens mål, strategi eller interessenters behov.

Årsagerne til forkert prioritering varierer og kan omfatte kognitive biaser (såsom tilgængelighed og bekræftelsesfejl), manglende eller fejlbehæftede data, uklare mål, politisk pres, kortsigtethed og konflikter mellem interessenter.

Konsekvenserne kan være spild af ressourcer, forsinkede projekter, lavere kvalitet, utilfredse kunder eller borgere, og tab af konkurrenceevne samt moral og tillid i organisationen.

Eksempler inkluderer it- eller softwareprojekter hvor nye funktioner prioriteres fremfor nødvendig vedligeholdelse og teknisk gæld; offentlige eller kommunale projekter der lægger vægt på prestigeprojekter frem for effektive grundfunktioner; og sundhedssektoren hvor profitmaksimering kan overskygge patient-sikkerhed og resultater.

Forebyggelse og afbødning af forkert prioritering involverer brugen af objektive prioriteringsrammer som MoSCoW, RICE eller vægtede scoringsmodeller, bred involvering af interessenter og ledelse, tydelig alignment med strategi og mål, beslutningsdata og klare succeskriterier. Regelmæssige revisioner af prioriteringer, begrænsning af igangværende arbejde og beslutningsaudit kan også styrke beslutningskvaliteten og ressourceudnyttelsen.

Samlet set er forkert prioritering et almindeligt ledelsesfald, men kan reduceres gennem systematiske processer, god governance og løbende evaluering af resultater.