forholdsordene

Forholdsordene, også kaldet præpositioner i dansk grammatik, er en ordklasse hvis hovedfunktion er at udtrykke forhold mellem et element og dets omgivelse. De fleste forholdsord står foran en navneord- eller pronomenfrase og danner sammen med sit komplement en præpositionsforbindelse. Forholdsordene er uforanderlige i køn og tal og bøjes ikke i dansk; de ændrer ikke form, hvormet de adskiller sig fra mange andre ordklasser.

Forholdsordene udtrykker en række forskellige relationer, primært sted (hvor noget sker), tid (hvornår noget sker), retning (hvor noget bevæger sig), samt relationer som middel, måde, årsag og tilknytning. Eksempler: Bogen ligger på bordet (sted); Mødet begynder klokken tre (tid); Vi går mod stationen (retning); Han løb med en kniv (middel). Flere forholdsord danner sammensatte udtrykkelser, som giver mere nyanserede relationer, f.eks. på grund af vejret eller ved siden af bilen.

Syntaktisk udgør forholdsordene præpositionsled, som består af forholdsordet og dets komplement. Komplementet kan være et substantiv eller pronomen i sin ubestemte eller bestemte form, ofte en kontekstuel frase som “på bordet” eller “ved siden af huset”. Nogle forholdsord forbindes også til særlige adjektiv- eller verbumudtryk, for eksempel “klar til samarbejde” eller “interessant for diskussion”.

Anvendelsen af forholdsordene spiller en central rolle for præcisering af relationer i sætninger og er grundlæggende for dansk sætningsopbygning.