farveforvrængninger

Farveforvrængninger, eller kromatisk aberration, er et optisk fænomen hvor lys af forskellige bølgelængder ikke bliver bragt til den samme fokus eller samme billedstørrelse af en linse. Resultatet er farvede kanter eller yderligere farvesprængning omkring højkontrastområder, hvilket kan give billedet en samlet farveefterglød og reduceret skarphed på kanter.

De to mest almindelige typer er longitudinal (aksial) og lateral kromatisk aberration. Longitudinal CA opstår, når forskellige farver fokuserer forskelligt langs optikaksen, hvilket kan give farveaccenter i udskåret områder og farvede kanter i sløret område. Lateral CA forekommer når farverne har forskellig forstørrelse på kanten af billedfeltet, hvilket giver farvede kanter ved billedets ydre områder uden for midten.

Udover linsebaserede fejl kan farveforvrængninger også opstå i digital billedproduktion gennem sensordemosaicing og farveinterpolation, hvilket kan føre til fænomener som purple fringing ved stærkt kontrastforhold. Optisk korrektion og billedbehandling bruges ofte sammen for at reducere disse effekter.

Afhjælpning og reducering af farveforvrængninger kan ske gennem optiske designløsninger som achromatiske eller apokromatiske linser, som kombinerer glas med forskellige dispersionskarakteristika for at bringe farver tættere på et fælles fokus. Stop ned for en mere uniform fordeling af farver, eller anvend softwarekorrektion og post-processing til at minimere synlige farvefringe og farveafvigelser i optagelserne. Farveforvrængninger er særligt påtrængende i tele- og makrooptik, hvor høj kontrast og tætte detaljer gør dem mere synlige.