faldbeskyttelse

Faldbeskyttelse dækker metoder, udstyr og procedurer til at forebygge og reducere skader ved fald fra højder. Det omfatter både kollektive foranstaltninger, som værn og rækværk, og personlige faldsikringssystemer som seler, line- og ankerpunkter samt sikkerhedsnet. Formålet er at eliminere risici eller begrænse konsekvenser ved utilsigtede fald under byggeri, vedligeholdelse, industriel produktion og arbejde på tage eller master.

Tekniske aspekter inkluderer korrekt valg af udstyr (f.eks. faldsele efter EN 361, falddæmpere og føringsliner efter EN 353, ankerløsninger efter EN 795), korrekt installation og beregning af belastninger samt hensyntagen til faldfaktor og energiberegning ved faldopbremsning. Kollektive løsninger prioriteres ofte frem for personligt udstyr, fordi de beskytter flere samtidigt og kræver mindre individuel disciplin.

Lovgivning og standarder regulerer krav og inspektion. I Danmark fører Arbejdstilsynet tilsyn og udstikker vejledninger, mens europæiske standarder angiver tekniske krav og prøvningsmetoder. Regelmæssig eftersyn, certificering og mærkning er væsentlig for at sikre funktionalitet; inspektionsintervaller varierer, men ofte anbefales årlige eftersyn samt kontrol før brug.

Uddannelse i korrekt brug, fastholdelse af redningsplaner efter fald, og dokumenteret arbejdsplanlægning er centrale elementer i et effektivt faldbeskyttelsessystem. God praksis kombinerer risikoanalyse, egnet udstyr og løbende træning for at minimere ulykker og skader.