datahastigheder

Datahastigheder beskriver hvor hurtigt data flyttes mellem to punkter i et kommunikationssystem. Hastigheden måles som antallet af bits der overføres per tidsenhed og påvirkes af både kildedata og modtageprocesser. Høje datahastigheder kræves for nem adgang til video, filer og cloud-tjenester.

Enhederne for datahastighed følger standarden bits per sekund (bps). Ofte anvendes kilobits per sekund (kbps), megabits per sekund (Mbps) og gigabits per sekund (Gbps). Der skelnes mellem teoretisk maksimalt gennemløb og faktisk gennemløb, hvor overhead fra protokoller, fejlhåndtering og netværksbelastning reducerer den nyttige data der når frem.

Flere faktorer påvirker datahastighederne. Mediet spiller en stor rolle: fiberoptisk kabel giver høj kapacitet og lavere tab end kobberbaserede løsninger som DSL eller coax. Afstand, fejlretning og elektromagnetisk interferens kan sænke hastigheden. Netzværkets arkitektur, udstyr, routing og samtidige brugere bidrager også til forskelle mellem teoretiske og reale hastigheder.

Typiske teknologier og hvad de kan levere. Fiberoptiske forbindelser kan valideres i mange Gbps og op mod Tbps i nogle systemer. DSL og kabelbaserede forbindelser ligger ofte i området fra nogle få Mbps op til flere hundrede Mbps eller enkelte Gbps med moderne teknologi. Trådløse forbindelser som 4G/5G og Wi-Fi (f.eks. Wi-Fi 6/6E) kan tilbyde alt fra hundreder Mbps til flere Gbps i teoretiske scenarier, men den praktiske hastighed afhænger af signal, afstand og netværksbelastning.

Begreberne båndbredde og gennemstrømning bruges ofte i flæng, men de er ikke identiske. Båndbredden beskriver den potentielle kapacitet, mens gennemstrømningen beskriver den faktiske data der når frem. Datahastigheder er derfor et mål for både teknologi og netværksforhold.