cellecyklusen

Cellecyklusen er den serie af begivenheder, som en eukaryot celle gennemgår fra en deling til den næste. Den består af interfasen og den mitotiske fase. Interfasen er det lange prepareringsstadie og deles videre i G1-, S- og G2-faserne. I G1 vokser cellen, producerer proteiner og organeller og vurderer miljøforhold og DNA-skade. Under S-fasen replikeres DNA’et, så hvert kromosom i slutningen af S-fasen består af to søsterkromatider. I G2 fortsætter væksten, der sker yderligere forberedelser til mitosen og en endelig gennemgang af eventuelle DNA-reparationer.

Den mitotiske fase (M-fasen) består af mitose og cytokinese. Mitose deles i profase, prometafase, metafase, anafase og telofase, hvor kromosomerne bevidst kondenseres, tentativt aligneres og søsterkromatiderne adskilles. Cytokinese følger og deler cellens cytoplasma, hvilket resulterer i to datterceller.

Regulering af cellecyklusen styres primært af cyclin-afhængige kinaser (CDK’er), som aktiveres ved binding til særlige cycliner. Cyclin-koncentrationerne skifter gennem cyklus’en og driver progressionen gennem faserne: for eksempel Cyclin D og E i G1, Cyclin A i S og G2, og Cyclin B til M-fasen. Kontrollerne (checkpoints) venter på korrekte forhold og genomisk integritet: G1/S-checkpointet, G2/M-checkpointet og spindelcheckpointet, som sikrer korrekt kromosomseparation.

Forstyrrelser i cellecyklushåndteringen kan føre til ukontrolleret celledeling og kræft. Mange kræftbehandlinger retter sig mod CDK’er eller cyclin-pathways for at bremse cellecyklussen.