bølfrontfejl

Bølfrontfejl, ofte oversat som wavefront aberration, betegner afvigelsen mellem en faktisk bølgetopografi af et lysbølgefront og en ideel referencebølgefront, ofte en perfekt kugle- eller planbølgefront. Udtrykket anvendes primært i optik og relaterede felter som astronomi og oftalmologi. En bølfrontfejl kan ændre focalpunktet og føre til nedsat billedopløsning eller synsopfattelse.

Årsagerne til bølfrontfejl er mange. De kan stamme fra fejl i optiske komponenter som linser og spejle, overfladefejl, glasbrydning, eller misalignment i optiske systemer. I almindelig synsforskning og klarlægning af øjets optik opstår bølfrontfejl fra corneas og linseindstillinger, og i atmosfæren kan turbulens introducere midlertidige bølfrontafvigelser for stjerner og fjerne objekter.

Måling og repræsentation af bølfrontfejl sker ofte med bølfrontsensorer som Shack-Hartmann-sensorer eller kurvaturessensorer. Bølfrontfejl kvantificeres typisk ved RMS-værdier og ved hjælp af Zernike-polynomier til at beskrive individuelle aberrationstyper (for eksempel defocus, astigmatisme, coma og sfærisk aberration).

Betydning og anvendelser. I astronomy reducerer bølfrontfejl billedforvrængning og forbedrer opløsningen, især når adaptive optik anvendes til at korrigere fejl i realtid. I oftalmologi analyseres øjets wavefront-fejl for at vurdere synsgraden og kan lede til wavefront-guidet refraktiv kirurgi eller tilpasning af kontaktlinser og korrektion. Bølfrontfejl er derfor central for forståelsen af optisk kvalitet og billeddannelse på flere niveauer.