bækkenhulen

Bækkenhulen, eller lille bækken, er den nedre del af bug- og bækkenhulen beliggende inden for bækkenets knogler. Den egentlige bækkenhule ligger under bækkenindgangen (pelvic brim), og den øverste del omtales ofte som den store bækken. Den er afgrænset foran af pubiske knogler, bagtil af Sacrum og coccyx, lateralt af bækkenvæggen og i bunden af bækkenbunden.

Bækkenhulen har som sin væg og gulv en række knoglemuskulære strukturer. Den forreste væg består af pubiske knogler og symfysen; bagvæggen af sacrum og coccyx; lateralt af ilium og ischium samt de tilhørende muskelblade som m. obturatorius internus. Gulvet udgøres af bækkenbunden med levator ani-musklerne og coccygeus. Den øvre grænse er bækkenindgangen; den nedre ende af hulen ender i bækkens forsnævring og underliggende anal- og kønsorganer.

Indholdet i bækkenhulen omfatter primært viscerale organer fra urin-, reproduktions- og nedre indvolde. I mænd findes blære og prostata samt dele af sædlederen og sædblærerne; i kvinder findes blære, livmoder, æggeledere og æggestokke samt den øverste del af vagina. Desuden ligger dele af rektum og nedre tarmsegmenter i bækkenhulen. Mange af disse organer er dækket af peritoneum i varierende grad, og de omkringliggende kar og nerver følger ofte de store kartræer, særligt de indre iliakse (arterier og vener) og det subperitoneale plexus.

Nervesystemet i bækkenhulen spænder fra parasympatiske nerver (snit S2-S4) gennem pelvic splanchnic nerver til det inferior hypogastriske plexus, suppleret af sympatiske fibre fra plexus hypogastricus inferior. Somatisk motor- og sensorisk innervation kommer primært fra pudendusnerven og de tilhørende grene. Lymfedrænage sker via iliacale lymfeknuder.

Klinsike forhold og funktionelle aspekter omfatter prolaps af bækkenorganer, tumorer, betændelsestilstande som PID eller endometriose samt skader ved bækkenfrakturer eller kirurgiske indgreb i det lille bækken.

---