brændvidder

Brændvidde er en optisk størrelse, der beskriver afstanden fra linsens optiske centrum til det punkt, hvor parallelle indstrålende stråler samles efter brydning. I fotografi og billedfremstilling bruges brændvidden også som afstanden fra linsen til billedsensoren eller filmplanet, når objektet ses i uendelig afstand. Brændvidden måles normalt i millimeter.

Et kort brændviddeområde giver et bredt synsfelt og kan fremkalde perspektivforvrængning, især omkring billedets kanter. Et langt brændviddeområde giver større forstørrelse og et snævrere synsfelt, hvilket ofte giver et mere kompakt billede af dybe rum. Forskellige brændvidder bruges til forskellige formål: ultra- og vidvinkel (under ca. 35 mm) til landskaber eller arkitektur; normal og moderat bredvinkel (ca. 35–70 mm) til hverdagsfotografering; tele og supertele (over ca. 70–135 mm og derover) til portrætter og dybe detaljer i fjerne objekter. Præcise grænser kan variere, og mange moderne linser spænder over flere brændvidder via zoom.

Fokus og synsfelt afhænger også af billedsensorens størrelse. For samme brændvidde giver en større sensor et bredere synsfelt end en mindre sensor. Derfor beskrives ofte en brændvidde som 35mm-ækvivalent i forhold til, hvordan synsvinklen opleves på forskellige kameratyper. Cropp-factor og sensorstørrelse er centrale ved at oversætte brændvidde til sammenlignelige værdier mellem systemer.

Der findes faste brændvidder (primes) og zoom-brændvidder. Primes har ofte høj billedkvalitet og større maksimale blændeåbninger, mens zooms tilbyder fleksibilitet. Brændvidde bruges også i andre optiske systemer som spejle, mikroskoper og teleskoper.