blændeåbningen

Blændeåbningen er åbningen i et kameraobjektiv, som tillader lys at passere gennem optikken og ned til billedsensoren eller filmen. Åbningen dannes af et sæt bladformede blader (diaphragma), der kan bevæges for at gøre åbningen større eller mindre. Jo større blændeåbningen er, desto mere lys når sensoren, og jo mindre er dybdeskarpheden. Omvendt giver en mindre blænde mindre lys men en større dybdeskarphed.

Blændeåbningen måles i f-tal (f-stop), som er forholdet mellem brændvidden og åbningens diameter. Almindelige tal er f/1.4, f/2.8, f/4, op til f/16 eller mindre. Et lavt f-tal signer på stort åbent (mere lys og mere bokeh), mens et højt f-tal betyder mindre åbning (mindre lys og større dybdeskarphed). I praksis er blændevalget en vigtig del af eksponeringen og påvirker også billedets kontrastrige karakter og eventuelle diffraktionseffekter ved små åbninger.

Teknisk er blændeåbningen en del af diaphragmaet, som kan være mekanisk eller elektronisk kontrolleret i moderne objektiver. Mange kameraer tillader manuel indstilling af blænde eller automatisk justering i samarbejde med lukkeren og ISO. I video og stillbilleder kan konstant blænde eller frakoblet afblænding påvirke eksponeringen gennem hele optagelsen.

Samlet set er blændeåbningen en central parameter i optik, der styrer både lysmængde og den visuelle karakter af billedet gennem dybdeskarphed og billedekvalitet.