blodsukkerniveauet

Blodsukkerniveauet refererer til mængden af glukose i blodet på et givent tidspunkt og er en grundlæggende indikator for kulhydratstofskiftet og glukosehomeostasen i kroppen. Niveauet påvirkes af kosten, fysisk aktivitet, sygdom og medicin og kan måles både i kliniske indstillinger og derhjemme.

Måleenheder og metoder: I mange lande angives blodsukkeret i millimol per liter (mmol/L); i USA bruges ofte milligram per deciliter (mg/dL). Blodsukker måles typisk ved fingerprik med en blodglukosemåler eller gennem kontinuerlig glukosemonitorering (CGM). HbA1c-målingen giver et gennemsnitligt niveau over de seneste 2–3 måneder og bruges til at vurdere langtidsglukosekontrol.

Normale værdier og diagnostiske grænser: Hos personer uden diabetes ligger faste blodsukker normalt omkring 4,0–5,5 mmol/L (72–99 mg/dL). Faste niveauer på ≥7,0 mmol/L (126 mg/dL) ved to separate målinger eller symptomer kombineret med et tilfældigt niveau på ≥11,1 mmol/L (200 mg/dL) kan indikere diabetes. For 2-timers glukosemåling efter en oral glukosebelastning er normal <7,8 mmol/L, nedsat glukosetolerance ligger mellem 7,8 og 11,0 mmol/L, og diabetes er ≥11,1 mmol/L.

Betydning og anvendelse: Blodsukkerniveauet er centralt i diagnose og behandling af diabetes og i overvågningen af metaboliske risikofaktorer. Kontinuerlig overvågning og regelmæssige prøver hjælper med at tilpasse kost, motion og medicin. Psykisk eller fysisk stress, infektionssygdomme og visse medikiner kan påvirke niveauet. Hypoglykæmi kræver hurtig tilførsel af kulhydrat, mens længerevarende hyperglykæmi øger risikoen for skader på øjne, nyrer og nerver samt hjerte-kar-sygdom.

Se også: diabetes mellitus, glukosehomeostase, HbA1c.