bevaringsplatforme

Bevaringsplatforme er systemer og tjenester, der understøtter langsigtet opbevaring og tilgængelighed af digitalt materiale. De har som mål at bevare dataenes integritet og autenticitet, sikre adgang i fremtiden og håndtere teknologiske ændringer som formatforældelse og skift i softwaremiljøer.

En central reference i feltet er OAIS-modellen (Open Archival Information System), som beskriver arkivets funktioner såsom ingest, arkivering, bevarelsesplanlægning og formidling til brugere. Bevaringsplatforme anvender også principper som fixity-tjek (checksums), formatregistrering og metadata-standarder som PREMIS, METS og Dublin Core for at dokumentere bevarelsen og sikre autentificerbar tilgængelighed over tid.

Bevaringsplatforme kan være open source eller kommercielle. Eksempler inkluderer Archivematica (open source) og Preservica (kommerciel) samt kombinationer baseret på digitale arkivløsninger som DSpace. Nogle systemer understøtter webarkivering og webbevaring, for eksempel LOCKSS til bevaring af internetindhold. Platformene implementerer ofte strategier som migrering til nyere formater eller emulering for at imødegå formatforældelse og støtter redundans og geografisk distribueret lagring for øget robusthed.

Udbredelsen af bevaringsplatforme forventes at vokse i arkiver, biblioteker, museer og forskningsinstitutioner, hvor behovet for bæredygtig adgang til kulturarv og forskningsdata er centralt. Udfordringerne omfatter omkostninger, krav til styring og rettighedsforhold, metadata-kvalitet, teknologisk forældelse og behovet for langsigtet drift og kompetenceudvikling. Effektive politikker og samarbejde er derfor afgørende for vedvarende bevaring.